grillbaren lukker nu
Lones lukkede stamsted

Hyldest til de momsregistrerede

Vi danskere er alt for tryghedssøgende til at turde være selvstændige. Det viser nye tal fra en global iværksætterundersøgelse.

Berlingske bekymrer sig jævnligt om netop det problem, og nu er bekymringen smittet. Lønmodtager-Lone synes, der skal gøres noget, for hvordan skal Danmark kunne vækste eller bare holde status quo, når gamle virksomheder lukker og brancher uddør, uden vi formår at skabe nye?

Hvorfor rykker jeg så ikke selv?
Det er altid nemt at skyde skyld på systemet, men Danmark tilbyder ret gode rammer for de iværksættere, der tør. Det står på samme side i samme avis, og en case-artikel fortæller om to akademikere, der spurgte til hinanden: “Er det vores drøm, at blive chefer der, hvor vi har fast arbejde? Eller vil vi gerne noget mere?”. Og så kastede de sig ud i iværksætteriet.

En af mine studiekammerater havde præcis samme motivation for at rykke.

Jeg har fire grunde til at lade være:

  • Jeg ved ikke, hvad jeg drømmer om at beskæftige mig med om 10 år. Som korrekt 2011-menneske ved jeg godt, at jeg ikke gider arbejde med det samme som i dag.
    Det skal man i højst fem år, og mange arbejdspladser er så forandringsvilde, at ændringerne kommer helt af sig selv: Nye chefer, skiftende prioriteringer og arbejdsopgaver. Tilbage står den lidt fantasiløse halv-drøm om en mellemlederstilling eller “noget projektledelse”.
  • Der er jo dårlige dage. På gode dage - og dem er der flest af – er jeg heldigvis overbevist om, at jeg snildt kunne få en business op at stå som ekstern konsulent. Ih, hvor jeg rykker, synes jeg. Men som selvstændig er man aldrig bedre end sin sidste opgaveløsning, og der er jo også dårlige dage. Dage, hvor man får løst færre opgaver eller løser dem lidt dårligere. Da er det trygt at vide, at man er timebetalt og kan møde på sin pind igen i morgen, hvor alting bliver bedre.
  • Alt det praktiske. Fordi jeg er god til mit fag, er jeg ikke nødvendigvis god til at skaffe nye kunder, ordne regnskaber, sætte de rigtige priser, være momsregistreret osv. Og synes jeg overhovedet det er spændende? Er det ikke federe at bruge al sin tid på sin fag?
  • Forfængelighed og stolthed. De seje iværksættere siger: “Hvad er det værste, der kan ske?”. Fuldstændig rigtigt. Hvis alt kikser, holder systemet Danmark røven oppe på de fleste, og det er muligt at gå ud og få almindeligt job, så man kan tjene sit underskud hjem igen. Tilbage er forfængeligheden, når man kigger sig i spejlet og ser en, “der mislykkedes med sit projekt”. Vil jeg kunne leve med at være sådan en? Ja. Sgu’. For det man også ser i spejlet er en “der havde en god idé, troede på den og turde kaste sig ud i det”.

Hvad gør vi så?
I Danmark er vi alt for dårlige til at hylde dem, der tør og turde. Ud over videnskabsministerens løsning med at “have fokus på det på uddannelserne”, bør vi lave en flagdag for alle de momsregistrerede, fordi de er modige.

Står det til mig, kan de fint overtage soldaternes flagdag den 5. september, for der er tilsyneladende større mangel på selvstændige end på soldater, og måske kræver det endda mere mod. (Eller hvad? Er så pacifistisk, at jeg har svært ved at stave til millitær, så måske er jeg den forkerte at spørge. Men:)

Giv de selvstændige en flagdag. En dag med hyldest, fokus i medierne, foredrag om gode og dårlige erfaringer, boder, hvor erhvervsservicecentre fortæller om alt den hjælp, de stiller til rådighed i forhold til forretningsplaner, regnskabsføring, netværk osv.

Og hvad gør jeg så?
Jeg vil da bruge lidt krudt på at overveje:

- Hvor vil jeg egentlig gerne være om 10 år? Mere præcist? Har det egentlig lidt dobbelt med at lægge en 10-års plan. Tror og håber, at der sker så meget på ti år, at den ikke længere er attraktiv på det tidspunkt. Men: Beslutningen er sund at træffe. Hvis man sigter efter solen ender man i hvert fald ude imellem stjernerne.

- Hvad er min gode idé? Jeg vil rode lidt med de projekter, jeg tror på.
De sejeste mennesker, jeg kender, pusler altid med mindst tre idéer. De får ikke altid gjort noget ved dem, men bare det at lege med gode idéer, giver god energi.

Share and Enjoy:
  • Digg
  • Facebook
  • Google
  • LinkedIn
  • E-mail this story to a friend!

En kommentar til “Hyldest til de momsregistrerede”

  1. Jette Hansen siger:

    Hej Lone. Har lige læst dit indlæg. Sidder her og tænker på at jeg snart har været i det samme job i fyrre år. Skal jeg nu have dårlig samvittighed, ellera skal jeg glæde mig over at der heldigvis er sket såååååå mange forandringer mindst hvert andet år.
    Hvis jeg skal gøre status , er der ikke noget at fortryde. Jeg håber og tror at jeg har haft stor indflydelse og påvirkning på mindst 1200 børn og deres forældre igennem årene.
    Fået så meget igen. Egentlig findes der nok ikke mange der har fået så mange tilkendegivelser , bekræftelser og daglige knus som jeg har.
    Omvendt er jeg heller ikke i tvivl om at hvis jeg var en del yngre ville jeg nok nedsætte mig som vejleder, men ville jeg så have nået at få så meget viden og erfaring?.
    Det er et super godt indlæg. Jeg er egentlig meget enig i at det er nødvendigt at få sat gang i nye ideer og tiltag. Ja, det er vel strengt taget en nødvendighed på længere sigt.
    Hilsen din “gamle”Sfo Leder Jette Hansen

Skriv en kommentar