Sherlock Holmes er min helt. Min superhelt. Jeg tænder på den lynende intelligens og alt det der følger med: Han er distræt, manisk og dekadent arrogant.

Holmes er jo ikke bare den store opdager med næse for detaljen. Han mestrer også violin og laver usystematiske, hektiske naturvidenskabelige forsøg. Han er et hysterisk multitalent.

Ingen stoffer, ingen helt
I disse Tour de France tider må vi jo acceptere, at rigtige helte tager doping. Således også min helt, Sherlock, der er på æter og i perioder drikker alt, der kan give ham en eller anden form for rus.

“Du er godt klar over, at det, du drikker der, bliver brugt til øjenoperationer”, siger Watson tørt, men ikke chokeret.

Manisk og stikkende
Indtil jeg så filmen i forgårs, svor jeg, at Sherlock Holmes burde have markeret ansigt, slikket hår og smalle stikkende øjne for at udseendet skulle passe til personligheden. Som ham i tv-serien, Jeremy Brett, eller for den sags skyld som Dave Gahan, der også fremstod både manisk, dekadent og stikkende, da Depeche Mode var i Parken sidste sommer.

Allerede dengang besluttede jeg at hylde Sherlock Holmes. Velvidende at Dave Gahan næppe er ligeså intelligent, men bare har samme udstråling. På en gang maskulin, krukket og overnaturlig troldmand.

Historien kan bære, at han er smuk
Præcis sådan ser skurken ud i den nye film, Sherlock Holmes. Superhelten selv er så smuk som en gud, at jeg slet ikke troede figuren kunne hænge sammen i den skikkelse. Det går glimrende

Man kan godt være intelligent og manisk, samtidig med at man ser godt ud. Så kom dog i gang med 2eren!

Imens vil jeg støve nogle af de oprindelige bøger op. Gad da godt være nørdeklog på Sherlock Holmes og måske ligefrem blive sherlockolog.

Dette indlæg blev udgivet den onsdag, 28. juli 2010 kl. 09:50 og er gemt i Krogsbøll kronologisk. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.