Nogen har produktudviklet elastikken. Den nye slags sidder bedre fast om firkantede bokse, end dens simplere forgænger.

Hurra for dem, her dagen efter kampdagen. Internationale stadig hænger i luften, og nu har vi igen et helt år til at skabe et bedre arbejdsmarked. Så kan vi fejre resultaterne igen 1. maj i 2011.

Jeg ved godt, at tiden er løbet fra løndiskussioner og konflikt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Nogen tror, det betyder at vi skal sløjfe kampdagen og fjerne den som fridag. Tvært imod. Det betyder, at både arbejdsgiver og arbejdstager skal deltage. De forbedringer der er tilbage at løse er alles kamp til alles bedste.

Som jeg ser det, skal vi kæmpe på tre fronter:

Find på noget

Vi skal hylde dem, der har produktudviklet elastikken og give plads til dem, der pønser på at udvikle alt muligt andet.  Jeg ved faktisk ikke, om der står danskere bag denne lilla nyskabelse, men Danmark har brug for iværksættere, innovation og gode idéer. Så vi skal opmuntre dem, der tør føre idéer – også små kuriøse idéer – ud i virkeligheden.

Drømmejob
De fleste danskere har det desværre ikke i sig, det med at banke sin egen forretning på benene. Danmark er et lønmodtagerland, og da det tidligere er lykkedes lønmodtagerne, at tilkæmpe sig en glimrende mindsteløn, må kampen nu gå på kvaliteten af arbejdet. Det kan svare sig for både lønmodtagere og arbejdsgivere, hvis så mange som muligt brænder bare en lille smule for det arbejde, de udfører.

Nogle arbejdspladser kalder det social kapital, når de arbejder for, at alle oplever tillid, retfærdighed og godt samarbejde på arbejdspladsen. Andre går knap så udspecificeret til værks og arbejder for bedre trivsel, og så har jeg  talt med ansatte i en kommunikationsafdeling i København. D e sagde: “Vi er sådan set ligeglade med, om medarbejderne trives. Vi arbejder for, at de engagerer sig i deres arbejde.” Trivsel og engagement hænger jo sammen, og det vil gavne os allesammen, hvis vi bliver ved at arbejde for bedring på det område. Tænk, hvis vi bliver en nation, hvor alle brænder for arbejde. Tænk, hvordan det vil mindske sygefraværet og få folk til at trække sig senere tilbage. For bare at nævne nogle af samfundsfordelene.

Umiddelbart er det den mest oplagte opgave at tage fat i og forbedre inden næste kampdag. Hvis ikke næste udfordring var så himmelråbende stor og kompleks.

Skole, skole, skole
20 procent af alle unge danskere tager ikke en ungdomsuddannelse. Det er sgu da for flovt, Danmark. Nogen siger, at det er “den unges eget ansvar”, men det er vores alle sammens problem, og her må vi simpelthen tage os sammen: Motivere, skabe uddannelser, der kan rumme alle unge og så motivere noget mere: Mentorordninger, tydeligere jobudsigter og lidt pisk og trusler til de unge, der ikke kæmper nok for at klare den. “Rejs jer, fordømte” … eller “let røven, stakler!” Ingen skal bilde sig selv og hinanden ind, at man kan klare sig i DK uden uddannelse.

Men flest pisk til Danmark,  der svigter hver femte unge indbygger. Hvis ikke vi får rettet op på det inden, bør næste 1. maj være en særlig tema-dag, hvor vi tager hul på problemet.

Dette indlæg blev udgivet den søndag, 2. maj 2010 kl. 23:12 og er gemt i Krogsbøll kronologisk. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.