Loading ...Kærlighed i køledisken
Der er kærlighed på hylderne i min lokale discountbiks for tiden. Måske er det foråret, der har spredt sine amoriner ind igennem de automatiske skydedøre og ned på dagligvarernes emballager.
Måske er det bare en marketingteori, der er slået igennem hos både brød- og kyllingeproducenter. Teorien lyder tilsyneladende:
Sælger I kød fra dyr, der har haft et dårligt liv? Er jeres brød bagt på fabrik efter en billig, uopfindsom opskrift? Er der med andre ord intet at prale af og ingen historier at fortælle? Så tilføj i det mindste lidt kærlighed til den ellers anonyme indpakning.
Mere gulerod end kærlighed
Kohberg skriver, at der er kærlighed og gulerødder i deres boller. Hvis der kun er gulerodsekstrakt i, må de ikke prale på den måde. Varedeklarationen viser da også 10% gulerødder, men der står intet om “omsorg”, “kram” eller andre kærlige ingredienser. I deklarationen står, at der kan være spor af sesam, men der er åbenbart ikke engang spor af den kærlighed, de skriver om. Kan vi ikke få forbrugerstyrelsen på banen: “I snyder forbrugerne. Der er ikke nok kærlighed i varen.”
Ligeså intetsigende er kærligheden i en pakke med kyllingefiletter. “Kærlige kyllinger”. Hvad betyder det?
100 procent kød
Hvis der er noget reelt at prale med, gør producenter det enten som en god historie eller som fakta, så det kan bevises. Vores kyllingeproducent skriver for eksempel, at der er 100% kød i hans kyllingepakke. Den slags fakta sælger. “Logos” hedder det på reklamesprog og det sælger ved at tale til vores fornuft, (omend det vel ikke er noget særligt at prale med: “100% kød” i en pakke kød).
Kærligheden er nok også svær at sætte procenter på. I stedet kan kærlighed og følelser blive til historier, og med patos og etos lokke folk til at købe netop de kyllingepakker, med små kærlige historier på.
Der er ingen historier på de her pakker. Måske ville det sætte forventningerne hos forbrugerne for højt.
