Hvor er det vildt, så mange pjecer, man får smidt i nakken som gravid. Om amning, trafiksikkerhed, om “at være far”, foruden dem om kost, sexliv og vaccinationer i den lille fod på 4. dagen.

Har ikke fået læst så meget i dem. Håber, jeg når det inden første fødselsdforberedelse på tirsdag, som jeg ser lidt som en eksamen.

Var til ammeundervisning for 14 dage siden, hvor jeg ikke alene havde glemt at læse brochuren. Jeg havde smidt den væk og måtte bilde jordemoderen ind, at den havde jeg da vidst aldrig fået, så jeg fik en ny. Hende, jeg sad ved siden af, havde til gengæld læst sin så utroligt grundigt. Det afslørede hendes mange specifikke spørgsmål.

Revanche-køb
I min anger har jeg købt Politikens babybog, og nu jeg var der: Jakob Martin Strids “Min Mormors Gebis.”

Fremragende læsning! Strids striber var skønne, men i denne her bog er han halvejs til Halfdan og det er den yperste ros, jeg kan give en, der skriver børnerim.

Mit yndlingsrim lyder:

Araberkomplot! araberkomplot!
De stjal min mors rababerkompot.
Komplet komplot, de åd den råt,
det måtte de egentlig også godt.

Lad mig bare sige det lige ud. Babybogen når ikke Min Mormors Gebis til sokkeholderne. For den har hverken fabelagtige rim eller gakkede, grinagtige tegninger til. Desværre.

Forbered mig på moderskab
I virkeligheden har al barselslitteratur jo som formål at forberede en til at baby kommer ud og skal bruge omsorg, opmærksomhed, kærlighed og klygt.

Set i det lys er Strid og strikketøj i små bitte størrelser ligeså mentalt forberedende, som alle pjecer og fagbøger er praktisk forberedende. I virkeligheden bør jeg jo også gøre lidt rent som forberedelse. Det er ligeså praktisk nødvendigt og ligeså kedeligt som pjecer, så jeg har valgt at fokusere på det mentalt forberedende.

“Mor på høje hæle” slugte jeg i sommerferien, “Min Mormors Gebis” har jeg læst 48 gange i løbet af den sidste uge, og den sidste måned har babystrik på pind 2 (ret tynd, ret skrøbelig pind, der strikker bittesmå masker) forberedt mig på, at det altså er et helt lille skrøbeligt væsen, vi får. Ligesom jeg virkelig begyndte at glæde mig, da jeg læste en facebook-vens statusopdatering: “Min søn havde sit første mareridt i nat: Han drømte at Thomas Tog kørte ind i en sten. Så sødt …”

Hvad skal man så med pjecer og bøger om det praktiske? Selvfølgelig skal de læses, ligesom der skal gøres rent. Meeeeen …  Får vi ikke endnu mere ud af at læse Jakob Martin Strids godnatrim, hvor en isbjørnemor putter sin lille spørgende, trætte unge?

Men isbjørnemor, sig om du tror
det vil klæde mig med fingre og tæer?
Jeg kunne knipse og steppe og spille klaver
for dig mor, i dårligt vejr

Isbjørnebarn, dit isbjørneskarn
fingre er for idioter
De smukke og kloge
og tapre som dig
har altid haft pels og poter.

Dette indlæg blev udgivet den lørdag, 26. september 2009 kl. 13:20 og er gemt i Bückerei. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.