“Skift nu gear!” blev der sagt. Og så vrælede jeg.

Imens tårene bare væltede ud af mig, og jeg satte bilen op i 4. gear, prøvede jeg at forklare, at det altså bare var hormoner. Så ked af det bliver jeg normalt aldrig over et tiltrængt gearskifte.

Vi byttede plads og fortsatte til Vissenbjerg Terrariet, hvor jeg blev helt rørt over at kigge ind til en flok skælkrybdyr og læse, at de levede sammen i familier: Far, mor og børn.

“Hvor rart”, tænkte jeg, selvom “rar” ikke passer i sammenhæng med nogen skælkrybdyr. Så vidt jeg husker, er det Snohaleskinken – verdens største skinkart – der er så familiær. Sikkert  er det, at jeg aldrig har jeg været så hormonelt gravid, som jeg er i dag.

Mit humør er utilregneligt som en kamphunds i parcelkvarter, så nu har jeg skærmet den uforskyldte verden fra mig og ligger i en hængekøje med pc, fjollet roman  og mobiltelefon inden for rækkevidde. Både jeg selv og min medpassager er stadig lidt rystede over udbruddet.

Slået i gulvet af tøsebog
Tror det er Majse Njors skyld (og så at jeg er gravid i 7. måned). Hun glemte at skrive udenpå sin bog Charlie Hotel Oscar Kilo, at det er en gyser.

Det skulle have stået med store bogstaver og advarselsskilte, for fuldstændig uforberedt kastede jeg mig over bogen, fordi hendes medskribent, Camille Stockmann, bruger sine mails i bogen til at fortælle om graviditet og nyfødt baby. Jeg tænkte, at det var da toprelevant, og her kunne jeg måske lære lidt og grine lidt af mig selv og hø-hø. Men Majse Njor bruger sine mails til at fortælle, at hendes mand forlader hende. Igennem hele bogen har jeg været helt trist, for Majse Njor skriver så levende, at det virker som en bagatel at få baby i forhold til at miste.

I morges slugte jeg den sidste bid af bogen, og hele formiddagen var jeg latent ked ved tanken om, hvor frygteligt det er, når nogen går fra andre. Det brød så ud midt på vejen, fordi jeg var lidt sløv til at komme op i gear. Og fordi jeg er alt for gravid til realisme – med eller uden den ironiske indpakning, de ellers mestrer.

Til gengæld kan jeg varmt anbefale Vissenbjerg Terrariet. Krybdyr og øgler er edder-seje.

Tags: fortælleren blev senere sig selv, kvinder, Majse Njor, Vissenbjerg Terrariet

Dette indlæg blev udgivet den søndag, 2. august 2009 kl. 14:23 og er gemt i Bückerei, Krogsbøll kronologisk. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.