Absolut lokalpatriot
Fredericia Skibsværft flytter til Fyn. Ta’ den 7000!
“Truende lukning af Lindø” har fyldt for meget i medierne de sidste måneder. Den dag historien fyldte halvdelen af Børsen, så jeg slet ikke den anden halvdel, der – blandt andet – var stor landsdækkende ros af Expo 2010 og “Odense Cykelby”.
Med andre ord: Krisen på Lindøværftet stjal en pokkers masse opmærksomhed fra alle de gode historier. Dem får vi plads til nu.
Synes faktisk at det i sig selv er så god en nyhed, at Odense sagtens kan leve med, at OB kun bliver nummer 3 i Superligaen. Vi kan jo ikke vinde det hele, (og alt ser i øvrigt ud til at de Barcelona-beklædte FC Fyn oveni købet rykker op i 1. division).
Fredericia er selv uden om det
Det lyder som om, jeg jubler på bekostning af Fredericia, og nogen kan få den tanke, at jeg ligefrem håner fæstningsprovinsbyen Fredericia – byen med Danmarks bedst bevarede voldanlæg – , fordi “vi” har nuppet en masse arbejdspladser fra dem. Sandheden er, at fredericianerne måske går rundt og synes, at de ikke har mistet noget særligt. I hvert fald er de selv uden om det:
Før finanskrisen blev opfundet fandt Fredericia på, at de som alle andre byer kunne bruge deres havneområde til “ekslusive boliger og kontorerer.” (Så hold dog op med at kalde alle nye boliger for ekslusive! Det er lidt ligesom, at alle solarier har “nye rør”).
Beklagelig vis lå der et beskidt skibsværft lige der, hvor politikerne hellere ville have glasfacader, dyre huslejer, altaner med havudsigt og måske endda enorme husbåde. Derfor opsagde kommunen lejekontrakten med væftet, og tilbød dem en sølle erstatning udenfor byen. Heldigvis kunne værftet ikke leve med det og flytter til Fyn i 2011.
(Her har vi nemlig en kæmpe værftsgrund, der ligger så langt uden for Odense centrum, at det er fint foreneligt med drømme om boliger ved havnen.)
Få nyt fra den lukkede grillbar:
Det var nok “godt nyt for Fyn”. Der er også godt nyt om grillbaren: Når der er nye skriverier på Grillbaren, kan du få det at vide i en mail. Skriv din mailadresse ind ude til venstre, så modtager du grillbarens “ekslusive” nyhedsbrev.
Tags: Odense


Loading ...




