Ondt i underliv
Efteråret indeni
Møgfoster visner

Der er ikke noget så tilfredsstillende som at sige det med Haiku. Så putter jeg alt, hvad jeg ved om god kommunikation i en kasse. I stedet følger jeg følgende fire regler bedst muligt:

•  3 linjer
• 17 stavelser fordelt med 5, 7 og 5 stavelser i hver linje
• nutid
• årstid

Desværre er det ikke så tit, jeg gør det. Gjorde det i fredags, og ved når jeg kigger på det, at det bør jeg gøre noget mere. Når nu jeg er så dårlig til matematik, er et præcist udført haiku-efter-reglerne det nærmeste, jeg nogensinde kommer tilfredsstillelsen i at have løst en ligning med syv variable. Jeg blæser næsten på, hvordan det er for læsere at læse et haiku-digt. Tilfredsstillelsen er at have overstået mellemregningerne og være nået frem til de endeligt besluttede stavelser.

Forbandet præcise Søren Ulrik Thomsen skriver:

Kunne jeg bare græde min værste bitterhed ud
i én eneste ætsende, tjæresort tåre
ville dét være bedst

Og i en helt anden slags digt, skriver han:

Når jeg bliver dygtig nok, vil jeg skrive et digt,
der starter så tøvende og toner så usikkert ud
som et første og sidste kærtegn:
Indtil da må det smælde som pisk over nakken.

Her ligger Haiku-digtformen lige for: Haiku-digtet er for kort til tøven, men kan fungere som den ætsende, tjæresorte tåre og som et smæld fra en pisk. Selvom det måske kun virker for skribenten.

Matematikeren sætter vel også større pris på sit eget omsider løste regnestykke, end vi andre gør.

Tags: efterår, haiku, Søren Ulrik Thomsen

Dette indlæg blev udgivet den lørdag, 8. november 2008 kl. 15:54 og er gemt i Krogsbøll kronologisk. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.