Loading ...Så sad jeg med en halv fem års plan
Jeg havde engang en chef, der stolt berettede, at han lavede 10 års-planer i forseglede kuverter. Når han åbnede sin kuvert efter 10 år, kunne han altid konstatere, at han havde nået det, han ville 10 år før. Både med sin familie, på sit arbejde og i fritiden.
En gang kunne han konstatere, at hans børn havde taget præcis så lange og fine uddannelser, som han havde beskrevet i planen, han hev op af kuverten.
Er jeg så langt ude?
I forgårs var jeg til en af den slags foredrag, hvor foredragsholderen – en direktør – trodsede dagens tema og brugte over halvdelen af sin tid på at præsentere sin virksomhed og sig selv. Virksomheden er fra 1930, han blev færdig som ingeniør i Horsens i 1976, siden tog han en fire års lederuddannelse i Fredericia.
Den slags præsentationer bruger jeg som regel enten til at skrive impulsive huskelister eller til at tegne giraffer og prinsesser på mit notepapir. I onsdags var det huskelisten:
- Få lige undersøgt præcis hvad jeg skal spørge kokken om
- Ring Allan
- Print noter ud til i morgen
… skrev jeg. Og ligesom direktøren fortsatte sin præsentation og forklarede, at efter flere år i udlandet, kom han hjem igen, fortsatte jeg min liste.
- Køb 23 meter stof
- Bliv skarp på hvad i alverden jeg skal bruge sådan et netværksmøde til som det her
- Få lært noget mere engelsk
… Der kom rigtigt mange punkter på listen. Mange flere end der var plads til, så de stod rodet, og jeg bør faktisk prioritere dem efter relevans og tidshorisont. Mange ting på listen skulle gøres “i eftermiddag”, andre “i løbet af ugen” og to punkter skulle gøres inden for 5 års tid.
Jeg er stadig langt fra chefens metode med de forseglede kuverter. Så kunne jeg ikke bestille andet end at åbne i tide og utide, og det ville kræve et foredrag mere med samme længde præsentation, hvis jeg skulle samle tankerne og beslutte om jeg overhovedet vil kuvertplanlægningen. Imod taler, at “planlægning bare ikke er noget for mig”, og at jeg slet ikke kan forholde mig til det spontan-dræbende ved forseglede kuverter. For taler, at jeg måske ville nå nogle af planerne, hvis jeg prioriterede, gemte væk og huskede på.
I onsdags nåede jeg ikke så langt i overvejelserne, og jeg når nok heller ikke ret mange af de relevante punkter, jeg skrev ned. Til gengæld fik jeg direktørens to væsentlige pointer med, så dem lover jeg mig selv at skrive ned og huske på, mens mine egne ellers så brugbare punkter sejler.
- Der er en positiv intention bag enhver handling. Uanset hvordan handlingen opleves.
- De bedste vidensmedarbejdere gider ikke dårlige ledere. Måske gider en 3. rangs medarbejder, men ikke de bedste.
