grillbaren lukker nu
Lones lukkede stamsted

Selvfølgelig blev han skydegal

En arbejdsløs mand skød ind i en amerikansk kirke. I følge Politiken var han skydegal. Han skød i frustration over, at han var arbejdsløs og over kirkens “liberale synspunkter”.

Hvor er det underligt, at den slags tragedier ikke sker oftere. Især hvis kirkens “liberale synspunkter” svarer til Claus Hjort Frederiksens arrogante omtale af de danske arbejdsløse, der kan opsummeres: “Det er I selv uden om, det er jeres egen skyld og I skal bare tage jer sammen”.

Jeg gik jo arbejdsløs i nærmest et år, hvor jeg sprøjtede ansøgninger ud, mens ledigheden blev lavere og lavere, og Claus Hjort blev mere og mere skinger og dundrende.

Så jeg synes ikke nyheden er, at nogen har skudt i frustration over arbejdsløshed og den attitude, man bliver mødt med. Jeg undrer mig over, hvordan jeg selv undgik at skyde nogen i frustration, og i det hele taget hvorfor der ikke er flere arbejdsløse, der udvikler sig til skydegale.

Man bliver både agressiv, desperat og ret frustreret af at være arbejdsløs. Især når Claus Hjort og åbenbart også amerikanske liberale kirker render frit rundt og håner en for det.

Share and Enjoy:
  • Digg
  • Facebook
  • Google
  • LinkedIn
  • E-mail this story to a friend!

Tags: , ,

Skriv en kommentar