Loading ...En skorsten i min brudebuket
Da jeg var omtrent 10 år læste jeg i en bog om en ung kvinde, der valgte mælkebøtter og andre vejsideblomster i sin brudebuket. Det valg fattede jeg simpelthen ikke.
Nu har jeg boet på landet i en uge, og cyklet i 15 kilometer i natur til og fra arbejde, så nu kan jeg godt se, at det er smukt med kornmarker og uplejede, blomstrende grøftekanter. Både hvede-, rug-, og en enkelt havremark cykler jeg forbi. Og så et utal af røde kodriverblomster, og de der hvide, der ligner funktionelle haveparasoller for tusser, græshopper og andet biodiversitet der trives i grøften.
Men i en brudebuket? Det kan jeg stadig ikke forstå. På mine cykelture, fandt jeg ligeså stor glæde i at se Lindøværftets bygninger i horisonten, de imponerende skorstene på Fynsværket, “den der runde,” som jeg har fotograferet, fordi jeg ikke har ord, der kan beskrive den, og endelig: Maskinerne hos H.J. Hansen Genvinding. Måden tænderne på krangrabben drejer sig efter skrot, griber det og flytter det hver dag fra klokken 6 – 18. De grabber virker mere levende og inspirerende at kigge på end kodriverblomster, og den stolte, slanke skorsten på Fynsværket med systematiske blink fremstår mere unik end havren.
Men så er det heller ikke værre …
I går lykkedes det os endelig at fange en skruptusse i haven. Den var flot, energisk, atletisk hoppende, så det er ikke uden stolthed, jeg her beviser, at vi fangede den med kameraet.
