Egyptens præsident har sat hæren til at bage brød til den egyptiske befolkning. Det fortalte Orientering for et par måneder siden.
Korn og gryn er steget hæsblæsende de sidste måneder. Alle taler om international fødevarekrise. (I Haiti spiser de fattige tynde kager af ler, fordi ingen har råd til mel.)

Så ros til præsident Hosni Mubaraks beslutning, om at lade militæret bage brød til befolkningen. Med den beslutning overgår Egyptens præsident næsten Venezuelas Hugo Chavez. Han sendte sit militær ud som grundskolelærere i landdistrikterne.

Men man skal altid rose den slags med forbehold. Selvom handlingerne er fine, kan hensigterne være tvivlsomme, og diktaturer skal fordømmes obligatorisk (minder jeg mig selv om), Også selvom diktatoren er karismatisk og kulørt.
På  den anden side er brød og grunduddannelse ubetinget positivt i sig selv. UNICEF beskriver grunduddannelse som en af de allervæsentligste middel til at få en fattig befolkning på fode, og når egypterne sulter, er det en ubetinget god handling, at staten bager brød til sin befolkning.

Fra minus til plus
Gad vide om det er den slags positive historier, Jan Thygesen Poulsen tænker på, når han efterlyser flere positive historier i den danske presse? Blandt andet skriver han, at “Medierne er med til at tegne det fælles samfundssyn.” “Der er behov for et lyst syn på livet for at kunne skabe et mere kærligt samfund og realisere vores dybeste længsel efter lykke.”

Indtil nyheden om Hosni Mobarak afviste jeg delvist Jan Thygesen Poulsen med to argumenter:

• Danske medier er allerede så proppede med ubekymret lykke-journalistik, at danskerne går glip af en masse væsentlige historier, som vi bør kende. Det har jeg skrevet om tidligere, og jeg mener stadig, det er misforstået at bede om flere “lyst syn på livet-historier” i Danmark.
• Det er svært at være uenig, når Jan Thygesen Poulsens efterlyser “konstruktiv tilgang, hvis en journalist insistere på en negativ historie”. Det gør han i et selvfinancieret tillæg til Journalisten.
  Konstruktiv tilgang bør være en obligatorisk værdi på medier, ligesom “innovation” og “kreativitet” nærmest er obligatoriske værdier i andre virksomheder og organisationer. Her er jeg bare skeptisk, fordi hans efterlysning ikke er ny og ikke tilføjer noget nyt om, hvordan “konstruktiv tilgang” kan fungere. Der er meget gode intentioner i (idealet om) Public Journalism. Men “læserbreve” og “mulighed for at ringe ind og kommentere” kan være nærmest skadeligt for den “konstruktive tilgang.” Tit ender den slags som fordomme der støder sammen og forhindrer den fælles løsning.

Det jeg pusler med nu er, om det gavner journalistik og danskernes livssyn, hvis medierne beskæftiger sig med Hosni Mobaraks bageprojekt. Modsat den konstante kritik af egyptisk styre vil artikler om soldater, der bager brød være konstruktive. De artikler vil fjerne fokus fra den store elendighed og fortælle læserne, at man kan hjælpe. Når en diktator gør noget, kan vi andre også, og “så længe der er liv er der håb og handling.”

Modargumentet er det problematiske i at rose en diktator. Det dilemma skriver Jan Thygesen Poulsen ikke noget om.

Tags: Afrika, journalistik

Dette indlæg blev udgivet den søndag, 1. juni 2008 kl. 13:18 og er gemt i Journalist & sådan. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.