Diskussionerne bølger frem og tilbage, men der er ikke sket meget i sagen om OL og boykot. Faktisk er der ikke sket noget i ret mange sager de sidste 14 dage. Det giver plads her til et forhold, der måske ikke er “ugens nyhed i Danmark,” men er væsentligt på verdensplan på længere sigt. Derfor et par linjer om det, selvom jeg ikke har helt styr på baggrund og detaljer.

Ris og gryn
Basisfødevarer er blevet dyrere. Prisen på en pund mel og en pose ris er strøget i vejret hurtigere end prisen på en tønde olie. I store træk ser sagen sådan ud:

I 1980erne var Europa ved at drukne i overskudsmad, der blev produceret for landbrugsstøtte. Nu er lagrene tomme, så ud fra udbud/efterspørgsel-logikken giver det god mening at priserne er steget. Der er sikkert flere grunde til prisernes pludselige himmelflugt, men mangel på overskudslagre er en af årsagerne.

Når priserne på mel, gryn og ris stiger i hu-hej-tempo er det verdens fattigste det går ud over. Medierne forklarer det så tydeligt, at man ikke kan undgå at forstå, at det er alvorligt: “Når en fattig familie bruger al deres indkomst på bare at brødføde sig, og prisen på mad fordobles. Så er det klart, de ikke har råd”.

Det svære er at forklare, hvad vi kan og skal gøre ved det. Det mest klare svar på det, løser ikke problemet, men forhindrer, at det bliver endnu større: “Så længe verden mangler mad, holder vi igen med at omdanne maden til biobrændstof.”

Tags: international

Dette indlæg blev udgivet den mandag, 21. april 2008 kl. 21:02 og er gemt i Journalist & sådan. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.