Seks millioner børn på tre dage
I mandags besøgte jeg UNICEFs verdenslager ved Nordhavn Station i København. Det blev en gribende mandag.
I alt er der fire verdenslagre i verden,
så jeg er lidt benovet over, at det ene ligger i Danmark. Lageret i København er på størrelse med tre fodboldbaner, og paller og kasser er stablet i otte etagers højde.
I 2004 vaccinerede UNICEF for polio. Seks millioner børn på tre dage i Afghanistan. Det er bare en af de UNICEF historier, der får en til at gyse. Man bliver så lille bitte af at høre historierne og se verdenslageret med vaccinationssprøjter, skole- lege- og sundhedskits.
School in a box, hedder kasserne med skolematerialer. I låget er en tavle, i kassen er skrivegrej, og i verdens fattige områder, bringer School in a box undervisning til de børn, der har for langt til skole.
I katastrofeområder erstatter boksen de skoler der er forsvundet, og undervisningen giver et frirum for traumeramte børn, der har mistet.
Mand, så er det umuligt at beskrive UNICEFs arbejde uden æresfrygt og højtidelig tone. Så det må vi leve med her.
Tags: international


Loading ...






