I palæstinensisk børne-tv klapper en stor lyserød kanin i hænderne i fryd over at boykotte danske varer, og den forklarer tålmodigt et barn, at de danske tegnere bliver dræbt, hvis Allah vil. Det skriver Politiken, og tv-programmet er væsentligste nyhed siden sidst. Børneprogrammet på Hammas-tv fortæller os ikke bare, at Vesten angriber problemet helt forkert. Det viser tydeligt, at vi hverken skaber forståelse med Per Stig Møllers dialog, humoristisk tænkte tegninger eller millitær offensiv, som vi prøvede i Irak, og stadig forsøger os med i Afghanistan.

Børneprogrammet og den store hammas-dræberkanin giver os også et nyt våben: Lad os bombardere dem med Pippi.
De viser med dræberkaninen, hvad de synes, vi gør forkert. Med Pippi Langstrømpe, kan vi vise dem, hvad vi synes, de skal gøre anderledes. Hun siger og gør præcis, hvad der passer hende, så hun viser både ytringsfrihed, kvindefrigørelse og at man kan have bare ben uden at udstråle sex – hvis det er interessant. Samtidig undlader hun at fornærme Allah åbenlyst. Det gør måske, at muslimer ikke afviser hende lige med det samme, og dermed har vi en bedre begyndelse på dialog end både krig og tegningerne har vist sig at være.

Man siger jo, at medierne er det vigtigste våben, hvis man vil have magt. Lad os bruge den magt, så. Lad os udkonkurrere Hammas-mediernes kanin med en mellemøstlig tv-station, der viser Pippi. Det lyder måske omstændigt, men også i forhold til krige og al den had?

Andre vil måske mene, at programmet fra Hammas-tv derimod viser, at vi helt skal opgive dialog og al kommunikation med Mellemøsten. Men det kan vi jo ikke, vi hænger jo sammen. Vi mangler bare et sprog og et medie, vi kan bruge til succesfuld kommunikation. Og i denne uge har Hammas foreslået børne-tv.

Mere udland
Denne uge har givet god tid til at koncentrere os om og være rystede over Hammas’ forslag i denne uge. Jeg har skudt og skudt “ugens nyhed”, fordi jeg ville have lidt med om, hvad der kom ud af det pakistanske valg. Blev Mousharaf væltet som ventet, og finder han sig bare af det? Men der sker ikke meget i Pakistan i forhold til, hvad jeg havde troet. Og nu vi er der: Hvad kom der så ud af Belgien, der brugte hele efteråret på at falde fra hinanden? Intet har jeg hørt.

Til gengæld spidser det til ved primærvalgene i USA. Det har længe været svært at komme uden om, og nu i morges hørte jeg en bisætning, der gør at jeg stoppede op: Obama og Hillary konkurrer i valgkampen om at være stærkest modstandere af frihandel. Det blev fortalt på P1 Morgen, og gør os opmærksomme på, hvor enorme forskellene er på tankegangen i USA og i Nordeuropa. Og åbenbart ikke kun, når det handler om abort, religion og velfærdsstat.

Her i DK skal vi længere mod rød end SF eller helt ud i DFs højrefløj, hvis vi vil høre på folk, der taler imod frihandel.

Tags: journalistik, Mellemøsten, Pakistan, Terror og den slags, USA

Dette indlæg blev udgivet den onsdag, 27. februar 2008 kl. 23:03 og er gemt i Journalist & sådan. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.