Gør dit internet reklamefrit
På Mozilla Firefox kan du gå på nettet uden at blive forstyrret og forsinket af reklamer.
Især de reklamer, der kører i flash gør, at sider tager lang tid at uploade, når du besøger dem. Samtidig forstyrrer deres bevægelser og lyde et ellers roligt web-besøg. Det kan virkelig pisse en af. Jeg bliver voldsomt aggressiv af den slags. Andre bliver bare frustrerede.
Du kan slippe for reklamer, hvis du bruger Mozilla Firefox browser. Her er en link-guide til, hvordan:
Hvis ikke Mozilla Firefox er installeret på din pc. Installer den via denne hjemmeside:
>> http://mozilladanmark.dk/produkter/
Her trykker du på den passende lysegrønne knap. Når Mozilla Firefox er installeret, går du på nettet via Mozilla Firefox. Herfra går du ind på dette link:
>> https://addons.mozilla.org/da/firefox/addon/1865
(Også her er det den grønne knap, der gør hele forskellen.) Installerer du den funktion er du godt på vej. Nu mangler du kun at installere lidt filter, der gør din adblock endnu bedre. Min pc har følgende installeret, så den kan jeg anbefale:
>> https://addons.mozilla.org/da/firefox/addon/1136
Tjek så om det virker ved at gå ind på en hvilken som helst kommerciel hjemmeside.
Hvis ikke det du’r, klikker du Funktioner, Tilføjelser i baren øverst og ser, om “AdblockPlus” og “AdblockG” er installeret. Hvis de er det, luk din browser ned og åbn den igen.
Så er du reklamefri på web. Tillykke med det. Det vil øge din livskvalitet betydeligt.
Skulle du alligevel støde på en reklame, som dine filtre har overset, kan du højreklikke, klikke på den tekst der hedder … “noget med block” og blokere den. Det sker utrolig sjældent, og er meget simpelt at rette op på.
Hvis du fortryder, kan du sagtens afinstallere dine adblocks igen. Det gør du også inde i Funktioner, Tilføjelser.
Kan Mozilla Firefox nok?
Mozilla Firefox er en god nok browser til næsten alt. Dog er der ganske få sites, der ikke kan vise æ, ø og å i Mozilla Firefox.
Der er altså ingen grund til at slette Explorer, men heller ingen grund til, at bruge Explorer som standard-browser, når nu du kan få reklamefri Firefox
.
Tags: IT


Loading ...





11. marts 2008 at 13:02
http://www.mozilla-europe.org/da/products/firefox/
Dette link virker ikke.
MVH
Peter
11. marts 2008 at 17:48
- Så skulle det være rettet. Tak for det.