Det begyndte langsomt, det nye år. Forstået på den måde, at der nærmest ikke er sket noget på nyhedsfronten før i denne uge – uge 3. Det tyder på, at år 2008 er af b-mennesketypen.

Fortsætter det på den måde, kommer der først for alvor gang i politik, konflikt, forandring og krig i marts – præcis som b-mennesket først kommer ordentlig i gang klokken 10 om formiddagen. Det vil også betyde et hæsblæsende efterår, og julefred bliver der ikke noget af. Året går sent i gang og slutter først, når det bliver tvunget til hvile af 2009.

A-afrika, Aaaafrika …
Alligevel er der jo sket lidt. Kenya er på vej helt ud i hampen. Det begyndte så vidt husket mellem jul og nytår, hvor nogle kenyanere satte spørgsmålstegn ved resultatet af et parlamentsvalg. Det blev til et fatalt og blodigt spørgsmålstegn. Nu er der krig mellem stammer, der indtil jul levede fint side om side. I går hørte jeg en kenyaner på tv sige, at “det demokrati kun førte problemer med sig.”

Kynisk vil jeg sætte spørgsmålstegn ved hvor meget de uroligheder ændrer. Både ved vores opfattelse af Afrika og ved om Kenya er på vej frem eller tilbage.

Det kan vise sig at være for kynisk. Måske har oprøret og raceopgøret i Kenya kvalt et spædt håb om demokrati og fremgang, som flere troede var realistisk. Måske griber konflikten om sig (i marts, når året folder sig ud) og bliver et Rwanda 2. Så vil det være en nyhed. Temmelig væsentlig.

Ikke bare for kenyanerne, for Afrika, og for alle der stadig håber med hårde odds på Afrika. Det vil også blive en væsentlig nyhed for hele det internationale system, der så skal vise, at vi har vilje til at løse afrikansk konflikt kløgtigere, end vi gjorde ved folkedrabet i Rwanda i 1994. Da gjorde vi intet. Overhovedet.

Hvis Kenya ryger ud i noget, der smager bare lidt af Rwanda, vender vi tilbage til det.

From Russia with love
Først i dag, midt i uge tre kom dette års første interessante nyhed. Interessant, men vel kun på min nyhedsskala, hvor kuriøsiteter tæller.

Jeg har tidligere skrevet vidt og bredt om udvikling i (og afvikling af) forholdet mellem England og Rusland. Den konflikt havde jeg fuldstændig svedt ud, men i dag blev Helle Thorning Smiths mand anholdt i Rusland. Officiel russisk grund var spritkørsel, britisk officielt, var det netop et træk i den konflikt. Han er engelsk diplomat i Skt. Petersborg, og det er helt normalt i Rusland, at staten bruger alle midler – også færselspoliti – til at chikanere modstandere.

Så nyt år eller ej. Ugens nyhed uge tre er fortsættelsen på sidste års koldkrigsføljeton.

Tags: Afrika, Rusland, Smager af kold krig

Dette indlæg blev udgivet den onsdag, 16. januar 2008 kl. 03:27 og er gemt i Journalist & sådan. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.