grillbaren lukker nu
Lones lukkede stamsted

Snobbet bowlingcenter burger

bowlingburgerJeg har spist burger i City Bowling, Odense. Det er der ingen grund til at gøre igen, og egentlig falder bowlingcentret også helt uden for grillbarskategorien.
Ud over menuen er der intet ved City Bowling, der udstråler grillbar: En larm af kegler, kugler og bowlere, et forsøg på at lave irsk pub i et hjørne med høje borde, mørkt træ, billiardbord og så tre spillemaskiner med hver sit tema.
Er du vild med fritter, er det sådan set et godt sted at spise burger, for fritter er der frådende mange af på tallerknen. Bløde rillede fritter med tilpas mangel på sprødhed.
Burgeren mangler til gengæld ketchup, og det du’r sgu ikke. Hvis ikke man ved det, kan man jo ikke bede om den ekstra ingrediens. En vaks læser, som mig selv, vil nu påpege, at jeg nærmest roste manglen på ketchup efter besøget på Otterup Grill- og Steakhouse, og i de rigtige omgivelser, ville jeg også have båret over med ketchupløs bowlingburger. Men i en bowlinghal skal man ikke bære over med noget. Slet ikke, når nu der alligevel er gået på kompromis med agurkerne: Frisk grøn sprød agurk hører ikke hjemme i ægte burger. Så hellere dobbelt så mange slatne salatagurker, der ikke har været grønne længe.
Grøn agurk er udtryk for et misforstået caféburgersnobberi, som CityBowling alligevel ikke kan leve op til.

Menu 60 kroner: Cheeseburger, rillede fritter og ½ ltr. sodavand

Take Away: På City Bowling Odense kan du også købe grillmad som take away. Det bliver pakket ind i isolerende poser og æsker, så du kan æde det lunt hjemme i dit eget grillbarsmiljø. Billedet her på siden viser en take away bowling burger. Klog af skade bad jeg her om ekstra agurksalat og ketchup.

Share and Enjoy:
  • Digg
  • Facebook
  • Google
  • LinkedIn
  • E-mail this story to a friend!

Tags: , ,

Skriv en kommentar