grillbaren lukker nu
Lones lukkede stamsted

Om Lars E og gnaveagurk

MINDEORD: Lars E. Christiansen er død. Jeg vil mindes hans stemme af og til, når jeg putter mad i tupperware og skærer agurker i store stykker. For det er ingredienserne i erindringerne om mange af barndommens fredag eftermiddage – alle os, der havde bedsteforældre på modsatte side af Storebælt:

Moder stod i køkkenet og trakterede. Ikke ved gryderne, men ved skærebræt og enorm tupperwarebøtte. Vores var rød, Dorthes mors var gul. Modellen kunne sikkert fås i flere af tidens farver.

Ud af højtalerne kørte trafikradio! – Det hed programmet, hvor Lars E. fortalte om forsinkelser og ventetider ved de forskellige færgelejer. Både for dem med og uden billetter.

Imens pakkede mødrene rugbrød med kødpålæg på, og tomater, hele hårdkogte æg og gnaveagurker ved siden af. Gnaveagurker. Det var før madpakkeagurken var kendt, og var i stedet lang grøn agurk skåret i ½ – 1 decimeter lange stykker. Jeg gad vide om gnaveagurk stadig eksisterer som begreb, eller om den er gået samme vej som storebæltsfærgen og kendingsmelodien fra Trafikradioen.

For øvrigt: Shubidua har anbefalet, at Lars E. Christiansen blev statsminister. Så hvis du også er fan (af Lars E.) kan du læse anbefalingen her:

>> Den Grønne, Shubidua

Share and Enjoy:
  • Digg
  • Facebook
  • Google
  • LinkedIn
  • E-mail this story to a friend!

Tags: ,

Skriv en kommentar