Dansk valgkamp har selvfølgelig fyldt godt op i medierne den sidste uge. Nærmest det hele. Derfor er det fremragende trængt på, når Pakistans præsident Mousharaff rasler så meget med sablerne, at han kan trænge ind på den danske dagsorden. Han er så spektakulært god til det, at der slet ikke er tvivl om, at han også fremover vil møve sig ind som ugens nyhed. Derfor kan man ligeså – for nemheds skyld – kalde Pakistans præsident Pervez for 3P.

Det begyndte sidste weekend, hvor han afbrød det danske Thorning/Fogh præsidentopgør med en pludselig undtagelsestilstand. Pakistan var vel en slags demokrati, der tillod demonstrationer over en fyret dommer i foråret, og var ved at smuldre efter ekstremister besatte den røde moské i sommer.

For få uger siden virkede det nærmest som om 3P gik mod mere demokrati, da han lovede at smide generaluniformen og tillod Benazir Bhutto at vende tilbage. Selvom hun var kritisk, og selvom hun vendte tilbage som konkurrent ved et kommende valg.

Hvad der var af håb, blev dog hurtigt dæmpet, da en selvmordsbombemand ødelagde den første nat hun var i landet. Blandt andet 50 af hendes livvagter døde den nat af eksplosioner. I sidste weekend plaffede 3P den sidste snas af håb i gulvet.

Under navnet “beskyttelse” fik Benazir Bhutto husarrest, og samtidig erklærede 3P undtagelsestilstand. Hele verden presser på nu, for at tale 3P til fornuft, give Bhutto frihed og få landet stabiliseret. På nær Danmark. Vi koncentrerer vi os om det kryds, vi skal sætte på trisdag. Netop derfor er det imponerende at 3P overhovedet har fået opmærksomhed. Han har selvfølgelig også gjort meget for det.

Tags: Christiansborg, Pakistan

Dette indlæg blev udgivet den torsdag, 8. november 2007 kl. 03:27 og er gemt i Journalist & sådan. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.