Kapitel 2 (s. 66 – 81): Jeg har altid haft det svært med psykoanalysen. Synes simpelthen at det ødelægger mere end den gavner, at man kan forklare alting med sex, og at “den hysteriske kvinde” fylder for meget i psykoanalytikernes argumentationer. Derfor ærgrede det mig fra begyndelsen, at Kapitel 2 i Beauvoirs “Det andet køn” hedder Det psykoanalytiske Synspunkt. Efter min smag er det at give psykoanalysen alt for stor vægt i forhold til fortjent, men nuvel: I kapitlet angriber hun flere af kapitel 1’s pointer fra en ny vinkel, og det er interessant.

Han TAGER hende
For eksempel beskriver hun i kapitel 1, hvordan mandens herredømme kommer til udtryk i sex-akten. Han TAGER hende (i ordets egentlige betydning og som Jørgen Leth får klø for at beskrive), mens hun er passiv moodtager.
I kapitlet om psykoanalyse bruger hun samme skildring til at belyse det komplekse ved kvindens seksualitet. Beauvoir refererer to forklaringer på, hvad det fører til, at kvinden er undertrykt, når hun har sex, og hun afviser dem begge to: Den fysiske undertrykkelse betyder hverken, at hun undertrykker sit begær af skræk, eller at hun er undertrykt af mandens køn, fordi hun er seksuelt frustreret. Ifølge Beauvoir tror freudianerne på det sidste. (Selvfølgelig gør de det: “Kvinder er, som de er, fordi de er frustrerede og hysteriske”.)
Til gengæld giver hun en udlægning af kvindens seksualitet, som et dobbeltsidet begær, og det gør hun smukt, poetisk:
“… denne på én gang skræmte og brændende kalden …”

Symbolsk penismisundelse
Heldigvis bruger hun også kapitlet om det psykoanalytiske synspunkt til at hævde, at undertrykkelsen af kvinden ikke kun er seksuel.
“Når pigebarnet er misundelig på fallos er det udelukkende, fordi den er et symbol på de privilegier, der er tildelt drengene. Faderens stilling i familien, mændenes større inflydelse i det hele taget …”
Her siger hun psykoanalytikerne imod, og det er langt mere givtigt, synes jeg, at se på det sexuelle som billede på andre dele af tilværelsen, end at hive sex op som altings grundlæggende forklaring.
Næste kapitel hedder Den historiske materialismes synspunkt. Når jeg glæder mig til det, er det fordi materialismen, som i “shopoholisme” og forbrug i dag er knyttet tæt til kvinden. Det var det ikke, da Beauvoir skrev i 1949, så forhåbentlig giver hun spændende perspektiver til det (nye) aspekt af kvinderollen.

Tags: Beauvoir, Faglitteratur

Dette indlæg blev udgivet den søndag, 23. september 2007 kl. 03:27 og er gemt i Bückerei. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.