grillbaren lukker nu
Lones lukkede stamsted

Tabt og fundet

Da jeg var lille fik jeg læst en gammel bog højt om “tre små misser, der tabte og fandt deres muffedisser”.

Den var skrevet på vers, og den var ved at gå i stykker. Som jeg husker det, var det ene hjørne nærmest smuldret. Måske er det meget logisk, at jeg kom til at tænke på den bog, mens jeg fulgte sagen om guldhornssubstitutter, smykker og ravbjørn, der gik tabt og fundet. Guldhornshistorien er jo før skrevet på vers, og en relevant konsekvens af denne uges nyhed kunne være et nyt vers i det digt. En slags supplementsvers til Oehlenschlagers bombastiskske “higende, søgende” ode fra 1802.

Perspektivet er den spændende debat om, hvem der gør sig fortjent til at skrive sådan et vers. Om de kan og om de vil. For man kan forestille sig, at nutidens nationaldigtere Rifbjerg og Benny Andersen i højere grad er udadvendte mod verden end tilbageskuende mod historien. Desuden er der fare for at Rifbjerg bliver for sarkastisk, og Benny bliver for fjollet.

På den anden side passer det fjollede, finurlige sprog måske meget godt til måden tyveriet skete på. En flok amatører, der havde lånt en stige og smadret et vindue. Jeg synes ikke det er særligt værdigt for et kulturklenodie at blive stjålet af amatører.

Så er den ikke længere. Indtil det bliver bekræftet, om det var en meteor, der dumpede ned i Peru og gjorde 100 peruanere syge, er Guldhornenes skæbne, det væsentligste sder er sket i denne uge.

Share and Enjoy:
  • Digg
  • Facebook
  • Google
  • LinkedIn
  • E-mail this story to a friend!

Tags: ,

2 svar til “Tabt og fundet”

  1. Natascha Nellum siger:

    Jeg har sådan ledt efter den bog, den du nævner at huske som “tre små misser, der tabte og fandt deres muffedisser”, du skulle vel ikke kunne huske om den indgik i en samling eller hvad forfatteren er?

    Det ville jeg blive meget glad for.

  2. Lone siger:

    Hej Natascha Nellum.

    Ironisk nok er bogen tabt – og aldrig fundet. Men min mor har købt en nyfortolkning: “Sara, Sofus og Leander,” hvor de taber deres uldne vanter.

    Den er skrevet af Marjorie Cooper og oversat af Inge-Lise Hauerslev. Mon ikke det bare er oversættelsen, der er ny?

    Jeg kan se på www, at den også findes som pixi, men den min mor har købt, er større og med fast indbinding.

    God jagt!

    /Lone

Skriv en kommentar