Politik og ren snak
Socialdemokraterne begyndte for omtrent 14 dage siden. Så fulgte regeringen efter i sidste uge, og i går offentliggjorde Ny Alliance (nu med politik), deres program for, hvilken vej det skal gå med velfærd, skat og ulighed. Ny Alliance kalder det dog ikke ulighed. Hver gang en politikker eller journalist stiller spørgsmålstegn ved, hvad Ny Alliances politik gør ved ligheden i Danmark, afskriver skatteordfører Anders Samuelsen al skepsis med et “Vi må gøre op med misundelsespolitikken.”
Misundelsespolitik? Når de fattigste danskere ser en plan, der gør de rige endnu rigere, er misundelse vel fair nok, ligesom der sikkert findes argumenter for, at øge uligheden.
Så hvis bare Samuelsen kunne svare, i stedet for at tvære misundelsespolitik-udsagnet ud i hovedet på folk. Han kunne for eksempel sige “nogen gange gavner det med øget ulighed.” Henriette Kjær (eller var det Eva Kjer Hansen) måtte ikke sige sådan noget i Det Konservative Folkeparti, men derfor må man (måske) godt i Ny Alliance.
Under alle omstændigheder ville det være mere ærligt.
Også Venstre er kommet med et gigantisk politisk udspil. En KVA-LI-TETS-RE-FORM, som de har talt længe om, og som nu er fuldstændig druknet i knald-spændende skattedebat. En debat der handler om det, den er: Spørgsmålet om, hvem der fortjener mere, og om det gavner samfundet med højere ulighed, kontra: “Kan vi være bekendt, at dem der har mindst får mindst”. Ikke noget snyderetorik om “misundelse” i den debat. Det er ren snak.
Måske derfor er Socialdemokraternes retoriske velfærdsudspil om “velfærdsrettigheder” også druknet til fordel for en debat med mere substans.
Tags: Christiansborg, Ny Alliance


Loading ...




