Jeg tænker på mislykkede sammenkogt retter med cremefraise klumper i, melklumper i ualmindelig almindelig sovs og alle spirituose drikke, hvor du hælder bailey i. Jeg blendede engang ansjoser, puttede dem på små smørstegte stykker brød og serverede med pynt af peberfrugt. Det der grå ansjosmos kan give samme fornemmelse i munden, selvom man ikke ser det umiddelbart. Det samme gør frugten lichie, som jeg smagte hos en grønthandler. Frugtkødet er hvidt, nærmest gennemsigtigt og sat i forbindelse med mundvand skiller det og danner fedtede klumper, der er for meget som gummi til, at det kan sluges. Så stod jeg der hos grønthandleren og kunne slet ikke koncentrere mig om smagen, fordi frugten smuldrede inde i munden på mig.

Jeg tror slet ikke, det er meningen med lichie frugten, at den skal bruges som frugt. Skrællen kan kun fjernes med en lille kniv, og indeni er en kæmpesten, der ligner en hård hvid bønne og ikke kan spises.
Man skal altså lægge meget arbejde i for at få en lille klump gennemsigtig klumpet frugt. Har læst på nettet, at nogle supermarkedskæder har den på konserves, og måske giver den mere mening i forarbejdet form. Vil i hvert fald lige undersøge de mindst discount’ede af nærbutikkerne for forarbejdet lichie. Vender tilbage hvis jeg bliver klogere af det.

Tags: , mad

Dette indlæg blev udgivet den lørdag, 25. august 2007 kl. 03:27 og er gemt i Journalist & sådan. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.