grillbaren lukker nu
Lones lukkede stamsted

Mat efter storme

Trods overskriften kommer det her ikke til at handle om vejret. Nærmere om mathed.

Efter en sommer med opstande i Pakistan, et Irak der overgår sig selv i vold og et Rusland der overgår sig selv i krumspring, virker verden nu lidt mat.

Derfor skrev jeg ikke Ugens nyhed i sidste uge. Der er simpelthen ikke sket noget, der virker hverken særlig væsentligt eller opsigtsvækkende i forhold til alt det der tidligere skete. Det vildeste er “det der sker i Polen”. Polske partier med litterære navne som “selvforsvarspartiet” og “familiepartiet” er uenige med regeringen i et land, der ledes af to tvillinger med ret nationalistiske og ret sære holdninger. Men for helved’, Polen. Der rykker jo ikke noget, det er bare fnidder. Så jeg håbede, at der ville ske mere i denne uge.

Indlands har der været sommergruppemøde på Venstres landsmøde sidste weekend. Naser Khader var med og kunne have promoveret Ny Alliance og stjålet billedet. Det gjorde han ikke, og der kom intet frem i medierne om, hvad Ny Alliance mener. Måske er det mediernes skyld. Det mener chefredaktør, David Trads fra Nyhedsavisen, der nu har forbudt sine journalister at bruge partiernes kommunikationsansatte, fordi de forurener det politiske indhold med strategisnak og fnidder.

Både strategi og fnidder har også forurenet debatten om indholdet i filmen, “Den Hemmelige Krig”. Der er ellers offentliggjort en uvildig undersøgelse om, hvad der er formidlingsmæssigt korrekt i filmen, og hvad der var korrekt og kikset ved den efterfølgende debat. Problemet er så, at undersøgelsen ikke har løst noget som helst. Intet er afklaret. Undersøgelsen fik debatten fra filmen frem igen. Igen er holdningen til filmen parallel med holdningen til “for eller imod tæt samarbejde med USA”, og uvildigheden har ikke bragt debatten videre. Måske er det derfor den døde hurtigt. Den var sådan set en genudsendelse.

Ang. Naser Khader og Ny Alliance er der måske er der en langt mere simpel grund til, at mediernes omtale handler mere om strategi end om indhold. Måske er der ikke meget indhold i Ny Alliance. Endnu?

Share and Enjoy:
  • Digg
  • Facebook
  • Google
  • LinkedIn
  • E-mail this story to a friend!

Tags: , , , , , ,

Skriv en kommentar