“I kan stole på mig, men vi må lære at leve med en mistænkeliggørelse fra det øjeblik, vi barberer vores ben.” Sådan sagde Michael Rasmussen i Berlingske Tidende i mandags. Det er da flot formuleret af en sportsmand, og Rasmussen i gult kandidere til ugen nyhed. Så tit er det jo ikke, at vi har danskere i gult.

At han er i gult er en positiv nyhed, bliver han taget eller bare mistænkt for doping, kan man graduere glæden lidt og kalde det en relativt positiv nyhed, og samme karakter giver jeg nyheden fra Israel denne uge: Relativt positiv.

Israel meldte ud, at de vil løslade 250 palæstinensiske fanger. Umiddelbart lyder det gevaldigt og smager lidt af fredsproces. Også selvom de 250 primært er Fatah-folk, og beslutningen er taget for at stille Hamas svagere. Jeg tror på at fred med halvdelen af Palæstina ikke er holdbart i længden, men stadig er en god begyndelse og bedre end ingenting. Det relative kommer ind, når man hører, at det er 250 palæstinensiske fanger ud af i alt 11.000 palæstinensiske fanger i israelske fængsler.

11.000 fanger er mange ud af de 700.000 palæstinensere, der bor i Israel (inkl. Vestbred og Gazastribe). Så måske er tallet 11.000 væsentligere end de 250. At Israel har 11.000 palæstinensiske fanger sidder i israelske fængsler er endnu et tegn på, at Israel er et land i krig – en besættelsesmagt. Først med det udgangspunkt kan man tale om, at palæstinenserne også begår fejl, skal tage afstand fra vold og anerkende Israel.

Alligevel er de 250 ugens nyhed. Fordi det er et skridt i en fredsproces og / eller et skridt mod splittelsen af palæstinenserne i Hamas og Fatah. Begge dele er sådan set væsentligt. Ugens nyhed. Tilbage står ugens kuriøsitet og ugens undren.

Udvikling i den neokolde krig
I den kuriøse ende blander den neokolde krig sig. 18 år efter den egentlige kolde krig sluttede i 1989 er der neokold krig mellem Englands og Rusland. Kort fortalt: England vil have udleveret en mistænkt for giftmord. Rusland har gennem flere uger sagt først uofficielt så officielt I mandags udviste England fire af Ruslands diplomater. Rusland svarede igen ved at udtale sig om skuffelse, udvise fire engelske, og desuden nægte engelske offentlige personer visa. Hvorefter England kunne udtale sig om skuffelse. Kan man sige, det står lige? Det bliver næppe sidste træk.

Undren over ni kinesere
Det er et uofficielt, men udbredt kriterium, at det er en nyhed, hvis der dør to i Danmark, mens der skal dø 2000 i Kina, før det er en nyhed.
Derfor virkede det som en helt bevidst Rasmus Modsat prioritering, da Ritzau bragte et telegram om, at 9 kinesere var døde i en busulykke. Selvfølgelig var det lidt sært, at minibussen kørte ud på en færge, og så fortsatte ud over rælingen. Men alligevel. Hvad betyder et trafikuheld med ni kinesere?

Tags: journalistik, Mellemøsten, Rusland, Smager af kold krig, sport

Dette indlæg blev udgivet den torsdag, 19. juli 2007 kl. 03:27 og er gemt i Journalist & sådan. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.