På daglig sort druk
Når jeg ikke køber min kaffe i særlige kaffebutikker, skyldes det penge. Kaffebutikskaffe er betragteligt dyrere end supermarkedernes hele bønner. Så jeg må nøjes med gratis at drømme mig til den gode kaffe, mens jeg maler, dufter og drikker dagligkaffen.
Samtidig går jeg glip af det eksklussive ved kaffebutikkerne. Den mere massive duft af kaffe og duft af te. En masse guld og glitterpapir. Gamle dåser og nye dåser, der ser gamle ud. Det må jeg drømme mig til, mens jeg hælder vand igennem orange plasttragt, inhalerer dampe og dufte og er på daglig, sort druk.
I gamle dage var kaffebutikkerne ikke så eksklusive. Eller, der er to muligheder. Enten var kaffebutikkerne ikke så eksklusive i gamle dage, som de er i dag, eller også har dåsetomater, dåsefrugt og andet konserves mistet den glans og status, den havde engang. Det røber et gammelt butiksskilt i Kongensgade i Odense, der dukkede op, under en nedrivning, og nok snart bliver revet ned for at få plads til nyt: Frugt, kaffe, konserves.
Tænk hvis vi i dag gik i kaffebutikker for at købe 50 gram El Salvador bjergbønner, en æske belgisk chokolade og tre dåser ananas i skiver pakket ned i en pæn kurv.
Man kan også forestille sig en klukflaske med ekstrajomfru – (hvordan kan man være det?) – håndsorteret olivenolie, manuelt æltet, formet og farvet pasta og to dåser tomat i sampak med celofan.


Loading ...




