Den Kreative Klasse (2005): Det var to gymnasieelever, der lavede Ny Alliances hjemmeside, og netop folk der kan den slags, uden at være uddannet til det, spiller en af hovedrollerne i Richard Floridas, Den Kreative Klasse – den mest hypede fagbog i 2005. Og mere endnu: Den er faglitteraturens Dan Brown, ligeså poppet, ligeså omdiskuteret.
Her er en artikel, jeg skrev om bogen i sensommeren 2005:

Frisør eller maskinarbejder?
Hvis du kunne vælge, hvad ville du så helst: Være maskinarbejder med høj løn og sikret job eller dårligere lønnet frisør, med større usikkerhed i jobbet? Økonom Richard Florida har spurgt rundt og de fleste vælger frisøren – Det vender jeg tilbage til.

Richard Florida er den måske mest hypede nulevende økonom. Han er amerikansk professor og har skrevet fagbogen ”The Rice of the Creative Class.” En bog der groft sagt handler om en type medarbejdere der bliver flere og flere af: De kreative, der arbejder med at løse komplekse problemer, der arbejder selvstændigt og fleksibelt og som kræver et kreativt miljø omkring sig.

Med de kompetencer er man efterspurgt hos virksomhederne og kan tage æren for et områdets økonomiske fremgang. Det er kort sagt dem, der tegner fremtiden, mener Richard Florida.

Han kalder gruppen for ”den kreative klasse.” Og der er to gode grunde til at forholde sig til det begreb:

1: Hvis manden har ret, gennemsyrer den udvikling os alle sammen: Vores jobmuligheder og den hverdag vi lever i.

2: Bogen er ikke alene blevet en bestseller. Den er også blevet usædvanlig hypet: Medier, kulturinstitutioner og oponionsdannere har skrevet og talt om kreativ klasse, – kreativ arbejdskraft og kreativt samfund, siden bogen kom ud i 2002. Googler man ”the creative class” får man 262.000 hits. (Og det er en fagbog!) Så selvom han måske tager fejl – Richard Florida – så er han ikke til at komme uden om.

Og så måske en tredje grund:
3: Du kan meget vel være del af den kreative klasse. Det er over 38 millioner amerikanere, dvs. knap 30 procent af hele den amerikanske arbejdsstyrke. Og hvis du er ”med i klassen,” kan du altid bruge begrebet til at rette ryggen stolt. For så er du efterspurgt og har fremtiden i dine hænder.

Alle vil være frisører
Den kreative udvikling, vi åbenbart er i gang med, betyder ikke kun, at der opstår flere kreative jobs. Også at folk prioriterer kreativt, når de vælger arbejdsområder. Selvom lønnen er dårligere, og man har større risiko for at blive fyret, vælger de fleste, Richard Florida har spurgt at være frisører fremfor maskinarbejdere. Det er der fire grunde til:

• Man arbejder sammen med interessante mennesker og lærer hele tiden nye ting.
• Når man har udført et godt stykke arbejde ser man resultatet.
• Hvis man virkelig har talent er der mulighed for at åbne egen salon (og måske blive berømt).
• Månedslønnen betyder ikke så meget i forhold til de tre andre punkter.
• De prioriteter er essensen af den kreative tidsalder og Richard Florida har hørt de prioriteter fra folk, han har interviewet struktureret til sin forskning. God løn alene, er altså ikke nok for en arbejdsgiver, der mangler kreative hoveder.

Skandinavien topper
Skandinavien – især Sverige – har hvad der skal til for at få succes i denne kreative tidsalder: De ”rigtige” værdier, højt uddannede befolkninger og vi investerer i forskning.

I 2004 kom den europæiske udgave af Floridas undersøgelse: ”Europe in the Creative Age.” Den er lavet af Richard Florida og Irene Tinagli, og modsat alle andre økonomiske spå­mænd og -koner, mener de ikke fremtidens førende lande vil være Kina og Indien. I ste­det vil det være de lande der tiltrækker kreativitet. Fx Skandinavien.
De måler den kreative klasse i Europa og USA ud fra tre T’er: Teknologi, talent og tolerance. Tolerancen tæller de med fordi: jo mere tolerant og åbent et samfund er, jo bedre kan man tiltrække den talentfulde (uddannede) arbejdskraft. Her ligger Sverige og Danmark i top (nummer hhv. 1 og 2), mens USA indtager en sølle 14. plads ud af 15.

Skepsis
Jo, den lyder da tiltalende, Richard Floridas idé om et kreativt samfund! Jeg kender hel­ler ikke nogen, der IKKE vil være kreative på deres job, og jeg har lyst til jubelidiotisk at sluge, alt hvad han skriver som sandhed. Men kan det virkelig passe, at Skandinavien overhaler USA, fordi vi er mere tolerante, eller er det en gang ideologisk ønsketænkning, Richard Florida er blevet berømt på?
Det danske parti Det Radikale Venstre brugte – med stor succes – bogen ideologisk: Folketingsgruppen fik bogen udleveret, partiet talte om forskning og tolerance i deres valgkamp og efter næste folketingsvalg, sad dobbelt så mange fra partiet i Folketinget. Det var imponerende, men derfor behøver det jo ikke være rigtigt, hvad der står i bogen. Desuden udvander Florida sit eget begreb på flere måder:

- Hvor attraktive kan Den Kreative Klasse være, når den tæller omkring 30 procent af den samlede arbejdsstyrke i USA, og når også fx folk der vedligeholder kopimaskiner tælles med? Flere steder i bogen virker det som om kun medlemmerne af den ”super­kreative kerne” er de efterspurgte og attraktive.

- Eksemplet med frisørsalonen er meget sødt, men det siger jo bare, at vi alle sammen vil være med i Floridas klasse, og at virksomhederne skal behandle os som selvstændigt tænkende. Det siger intet om, om vi er kreative nok til at vinde fremtiden.

Hvor kreativ er du?
Richard Florida deler den kreative klasse op i tre niveauer

Den superkreative kerne:
Producerer nye designs, finder på teorier eller udtænker strategier der kan ”masseproduceres” eller anvendes i mange tilfælde.
Består af: Videnskabsfolk, ingeniører, universitetsprofessorer, digtere, romanforfattere, kunstnere, entertainere, skuespillere, designere, arkitekter, ”det moderne samfunds forestillede ledere” – dvs. forfattere til faglitteratur, redaktører, kulturfigurer, forskere i tænketanke, analytikere, opinions­dannere.

Kreative akademikere:
Beskæftiger sig med problemløsning og benytter sig af en kompleks viden for at løse specifikke problemer.
Arbejder indenfor: Vidensintensive industrier fx højteknologiske og finansielle sektorer, retssystemt, sundhedsvæsenet og forretningslivet.

Den store undergruppe:
Det stigende antal teknikere og andre, der benytter kompleks viden i arbejdet med fysisk materiale og beskæftiger sig med kreative problemløsninger. Som et ekstremt eksempel nævner han teknikere der reparerer kopimaskiner, fordi de: ”tilegner sig deres egen mystiske viden og udvikler deres egne unikke måder at varetage deres job på.”

Tags: Faglitteratur

Dette indlæg blev udgivet den søndag, 27. maj 2007 kl. 03:27 og er gemt i Bückerei. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.