Loading ...Hesten er træt
Nogle gange, når andre siger, at jeg “bare skal op på hesten igen,” er der sket det, at hesten er for træt til at bære. Den er fuldstændig koksed’, og det tror jeg da pokker. Det er altid den hest, der skal trække læsset, og for det meste et ret tvivlsomt, tungt og modvilligt læs. For der er ingen grund til at smide joviale klap-på-skulderen bemærkninger i nakken på folk, der i forvejen er fast besluttede, lette om hjertet og klar til en runde til. Så rytteren er tvivlsom, tung og modvillig og hesten er træt. Og fandme om det ikke er samme stakkels travhest, der skal ride rundt med singlepigerne, der har fået at vide at: “Vent ikke på prinsen på den hvide hest. Rid selv.”
“Rid selv?” siger man, og “op på hesten?” Så er det hesten, der må i arbejde igen, men ind imellem er hesten for træt, og når rytteren så i sagens natur er umotiveret, kan det bare ikke lade sig gøre.
Nej. Det er ikke bare noget man gør, at komme op på hesten igen. Først efter pause og pleje. Til hesten og til mig.
