Her til aften var jeg i teatret og er noget paf over, hvor meget larm de publikummer lavede, der sad omkring mig. De unge af dem.

Én havde taget en flaske med, som smadrede midt i stykket, og de 3 – 4 stykker, der sad lige ved siden af mig, delte slik og lod skramlende posen gå på omgang. Heri var flere af stykkerne pakket ind i separate papirer, som de forsigtigt, men stadig lydligt, bed op undervejs. Og det var et ret stille stykke, de dermed forstyrrede.
Og så var det, jeg for første gang tænkte, at det ku’ da være meget fedt, hvis jeg havde været 20 år ældre og mere gråhåret. Når man er 31, kan man ikke italesætte den slags fuldstændig udannede, biografegnede opførsel hos unge mennesker, selvom jeg havde lyst til det, og især fordi nogen bør lære dem, hvordan man gør, når man er “stor nok” til at gå i teatret. En del publikummer i salen var faktisk tilpas gråhårede til, at de kunne have sagt noget. De var dannede nok til at æde deres slik i pauser-ne eller kun lige dele rundt en enkelt gang efter de var blevet sat, men de udnyttede ikke den myndighed alder giver. Det glæder jeg mig til at ku’.

Tags: Danmark

Dette indlæg blev udgivet den onsdag, 25. april 2007 kl. 03:27 og er gemt i Journalist & sådan. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.