SNASKET MANIFEST: Grillbaren er symbolet på det fremmedgørende og det usunde ved industrisamfundet. Usundt både i egentlig forstand med fedt, friture, sodavand og manglende næring, men også i menneskelig forstand. Det er ikke sundt, når et menneske vælger at spise fastfood i det barske skær af lysstofrør. Slet ikke hvis grillbaren, som hos Røde Mor er en motorvejsgrill, hvor bilister og langtidschauffører kommer og spiser alene i “en fremmedgjort atmosfære” (citat – Røde Mor).
Det kan ikke være sundt at spise alene. Man ved ikke, hvor man skal kigge hen, og ingen siger det, hvis man har lidt ketchup hængende på hagen eller en sesamkerne siddende mellem tænderne. For at gøre det værre er grillbarer altid udstyret gammelt usundt læsestof. Det kan være gårdagens og forrige ugers og måneders formiddags- og ugeblade. De er ikke sunde for nogen, men det kan ligeså godt være endnu værre: gamle gratisaviser.

Samtidig idyl
På samme tid er grillbaren for mig det stik modsatte. Måske fordi industrisamfundet ikke er længere, og grillbaren dermed er blevet romantiseret som det godt gammeldags “nærvær” . Når grillbaren er lukket, kan det referere til, at industrisamfundet er lukket ned, så de neonoplyste oaser er overflødige og må lukke.
I hvert fald giver det god mening, når en nysselig grillbar i lys træpavillion på Frederiksberg hedder Dagliglivets Oase. En grillbar kan i dag netop være en oase af hjemmelig forudsigelighed, som man modsat globalisering med alt hvad det indebærer, kan være tryg ved. Det er måske tryggere at gå på grillbar end at spise krydret mad fra fremmede egne. Det er også tryggere end det evigt foranderlige arbejdsmarked og det er i hvert fald tryggere at gå på grillbar end at færdes i de virtuelle fællesskaber, hvor man ikke kan se folk, og aldrig ved, hvilke sites der er in at have profil på. Grillbaren er ikke in. Derfor er den tryg.
Samtidig er kunder og personale på en grillbar egentlige mennesker med dårlige og med gode dage. Ingen af dem kommer for at blive set eller høre sig selv tale. De er kommet for at spise, købe mad med hjem eller for personalets vedkommende for at tjene en dagsløn.
Så det man møder på en grillbar er vel en ægthed, man ikke finder mange andre steder.

Tags: Dagliglivets Oase, Frederiksberg, grillbar, Røde Mor

Dette indlæg blev udgivet den tirsdag, 27. marts 2007 kl. 03:27 og er gemt i Ang. grillbar. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.