Vores arbejdspladser tør godt sige til os medarbejdere, når vi er for tykke og for usunde. Uden at sige det direkte, tør de i hvert fald opfordre os til at leve sundere. Med frugtordning, rygestopkurser og rabat på motion.

Lad den 8. marts blive dagen, hvor arbejdspladser også tør sige, når vi tager for meget hensyn til hjemmelivet. Eller i hvert fald have modet til at minde os om betydningen af vores valg i forhold til kvinders plads på arbejdet og i hjemmet. Hvorfor ikke?

Det er jo altid med stor selvfølge, at der tales trivsel, sundhed og “balance mellem arbejde og privatliv”. Så det undrer mig, at der ikke er mere fokus på balance mellem køn, og på om det er sundt for et samfund, at det i så høj grad stadig er kvinderne, der skruer ned for karrieren for at prioritere familie.

Et eksempel er min venindes empatiske chef. Da hun skulle tilbage på job efter barsel nummer to, viste han stor forståels for, hvor bøvlet det er at passe to fuldtidsjobs og to børn. Han var mere end forstående overfor, at hun tog lidt mere barsel end først besluttet, og han kom af sig selv ind på hendes muligheder for at gå ned i tid.

Er det ikke på tide, at der går kønspolitik i de muligheder? Vil en chef nogen sinde foreslå en far til små børn, at han går ned i tid?
Det undrer mig, at det ofte er en selvfølge, at veluddannede kvinder med lange uddannelser og spændende jobs vælger deltid, så snart de får to – tre børn.

Den ubalance mellem kønnene er ikke sund for nogen. Så vil man skabe en sund arbejdsplads hører det vel med, at man offensivt tager stilling til de prioriteringer, præcis som man tager stilling til vores kilo og sorte lunger.

“Kvinder kan da selv kan tage ansvar. Lad da de enkelte familier selv bestemme” lyder et muligt argument mod min kritik.
Gu’ kan kvinder da det! Præcis som vi selv tager ansvar for de løbeture og vitaminindtag, som arbejdspladserne alligevel insisterer på at motivere til. I det mindste kunne arbejdspladsen opfordre os til at huske på konsekvenserne, når vi tager imod alle de familievenlige trivsels-tilbud, de giver.

• En lang barsel har selvfølgelig betydning for dit lønniveau. (Dels går du glip af lønforhandlinger, når du er væk, dels præsterer du ikke 100 pct., når du vender tilbage efter så lang tid væk fra en arbejdsplads i udvikling.)
• Hvis du vælger et arbejdsliv på deltid og din man kører fuldtids karriere … så skal du overveje ægtepagt. (For trivslen går i vasken, når kvinder bliver skilt og først der opdager, alle de løn- og pensionskroner, de går glip af, fordi de prioriterer familien.)

Lad 8. marts blive dagen, hvor de så betænksomme arbejdspladser også betænker kønsbalancen. Og hvor de tager det fulde ansvar, når de tilbyder balance.

Dette indlæg blev udgivet den torsdag, 8. marts 2012 kl. 07:00 og er gemt i Journalist & sådan. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.